Dyrehold

 Opgave A: 

 

Mål for dyreholdet

1. Vælg en bruger/borgergruppe. 

Vi har valgt at vores målgruppe skal være børnehavebørn i alderen 4-6 år

   

Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur.

2. Hvilke mål er derfor bruger/borger gruppens læringsudbytte?

-  Lærer børn at udvikle ansvar, så de lærer at tage sig af dyr og derigennem også for en forståelse af at det er vigtigt at hjælpe hinanden og tage ansvar for andre evt. også venner.

-     Natur Dannelse - De 5 naturelementer. Det materielle igennem de æg vi får fra hønsene. Det erfaringsbaseret element, ved at de får erfaringer med høns. Det kognitive ved at de får viden og forståelse om en dyreart. det følelsesmæssige ved at de forhåbentlig for et følelsesmæssigt bånd til hønsene. Det filosofiske ved at vi kan tale om dyreetik, og hvordan vi behandler dyrene. evt. slagtning af et dyr vi holder af. (Hartmeyer, R & Præstholm, S (2021) Børns naturdannelse. Naturen i barnet – barnet i naturen. Friluftsrådet.)

 -      Udvikle empati, altså være opmærksom på dyrene og deres behov

 -      Give børn viden om hvor maden kommer fra. 

 -      Udvikling af sprog og begreber

 -      Sanseintegration – hører, føle, lugte

-      Udvikle handlekompetencer - Handlekompetence understøtter værdier om "et nysgerrigt, undersøgende, reflekteret og intentionelt barn, der forfølger sine interesser" (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 71)

 

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

• Vi har talt om at vi enten vil holde Wyandotter eller Sussex høns. Vi hælder mest til Wyandotten, da det er en begyndervenlig høne, der er nem at gøre tam,  desuden er det en god æglægger, og da det er æg vi ønsker at arbejde med er det oplagt. .  

-  Til at starte med skal kyllingerne stå indenfor, under en varmelampe, da de har brug for varmen, og på et senere tidspunkt skal de flyttes udenfor.

-  Hønsehuset skal have adgang til at hønsene kan komme ud og med en sandkasse. 

-      Kyllingerne skal placeres så børnene har nemt ved at komme til dem, så de har mulighed for at udvikle et tilhørsforhold til dem. Dette er også med til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn både dem som er trygge ved dyrene fra start og dem der brug for mere tid.  

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?

-     De  naturvidenskabelige kompetencer.
Observerer
Hypoteser – hvad spiser en kylling/høne – hvilken farve har æggene
Kommunikere
Undersøge

-    Vidensformer

Katalogviden
Analog viden
Dialogisk viden
Kropslig viden

Phronesis 

-      Jord til bord

 

5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?

Børnene skal i høj grad bruge den kropslige viden og være praktiske i deres læring om hønsene. Derfor vil vi kigge efter om børnene er nysgerrige omkring hønsene. Vi bør holde øje med at alle børn har deltagelsesmuligheder, hvis der er nogle der er mindre interesseret i at komme tæt på hønsene, så finde nogle måder hvorpå de også kan være en del af det. Det kan f.eks. være at komme med hypoteser ift. mad eller evt. forberede det mad de så skal have. Det kan være ved at arbejde med æggene vi får, og på den måde møde dem i deres nærmeste udviklingszone og forhåbentlig kunne rykke dem ind mod “kan selv” cirklen, og komme tættere på hønsene.   
 

 

Kilder:

-  Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels Forlag. 

- Hartmeyer, R & Præstholm, S (2021) Børns naturdannelse. Naturen i barnet – barnet i naturen. Friluftsrådet.