Biotop opgave

Beskriv de aktiviteter, I har afprøvet på jeres biotop - anvend foto /film til at fastholde forsøg, processer, produkter mm. på jeres blog.

Vi har lavet forskellige fælder, både kartoffelfælder og faldfælder, som vi satte ud i skovbunden. i fald fælderne afprøvede vi en masse forskellige madvarer. vi prøvede med: Gær, citronsaft, hybenmarmelade, banan, kartoffel, chili og 7-up sodavand.

Fælderne satte vi op, så de kan være der natten over, så vi kunne tømme dem dagen efter.

Vi lavede 3 kartoffelfælder, en holdte vi neutral, en med marmelade i og en hvor vi havde smurt/most banan ud i.

Her kan i læse mere om vores fælder: Insektfælder på biotopen

En anden aktivitet vi lavede var at vi satte vildtkamera op, dette prøvede vi to gange. Første gang fangede vi billeder af et dådyr, og den anden gang fangede vi ingenting. Vi har også gemt indvolde fra en af kyllingerne vi slagtede, som vi vil prøve at ligge i skovbunden foran vildtkameraet og se om vi kan lokke dyr frem.

En tredje aktivitet vi har lavet er et vendespil, hvor vi først har presset nogle af de planter, som vi har fundet på vores biotop, derefter har vi lamineret planter og sat farvet karton bagpå, da man ellers kunne se planterne igennem papiret.

Under planten har vi skrevet hvilken plante det er, da vi har valgt at bruge planter der ikke helt ens. Dette har vi valgt for, at man kan få kendskab til, selvom det er den samme plante, er det ikke sikkert, at de ser ens ud. Derudover valgte vi det også for at gør brug af literacy, det kan være early literacy, hvis spillet spilles med mindre børn, da de på denne måde får kendskab til skriftsproget ved, at de ser navnet på planten, derved kommer der en sammenhæng mellem det læste, talte og skrevne sprog.

 

Beskriv og begrund jeres pædagogisk-didaktiske overvejelser i forbindelse med jeres aktiviteter. Formuler mål for børnenes/borgernes udbytte. Brug grundbøgerne til at underbygge jeres argumenter og anvend evt. en didaktisk model.

Vendespils aktivitet:

Vi vil starte med at tage børnene med ud i biotopen, her skal de i små gruppe finde forskellige planter og dyr de synes er interessante. De tager billeder af dyrene de finder og vi tager planterne med tilbage i børnehaven. Her vil vi presse planterne og printe billederne ud af dyrene. Sammen med børnene vil vi identificere både dyrene og planterne. Til sidst skal børnene være med til at lave deres vendespil.

Hvilke pædagogiske mål har vi?

Vi kan opdele vores mål i flere kategorier. I forhold til sociale kompetencer, vil vi gerne opnå, at der opstår nye praksisfællesskaber. Ligeså vil vi have fokus på relationsdannelse, både voksen/barn samt barn/barn. Vi håber at børnene lærer empati og udviser engagement for aktiviteterne. Dette vil vi opnå i det vi selv er engageret og møder børnene med anerkendelse. Når vi møder børnene med anerkendelse, skaber vi grobund for deres udvikling af selvtillid. Vi skaber en rumlighed, der kan styrke samarbejdet indbyrdes.

Hvis vi så kommer videre til kognitive færdigheder, håber vi på at stimulere børnenes fantasi og kreativitet. Der skal være plads til fordybelse og refleksion. Desuden håber vi på at skabe natur- og miljøbevidsthed og komme ud i nye læringsmiljøer. Her kan børnene lære omkring deres egen mestring og igen opbygge selvtillid.

Dernæst kommer de kropslige færdigheder. Ude i naturen kan børnene få nye sanseerfaringer. De kan lugte, se, smage og føle naturen. Men ikke kun det, børnene lærer også nye ting om deres krop. Såsom kropsbevidsthed og kropskontrol. Desuden er det påvist, at naturen virker afstressende. Børnene kan få bevægelsesglæde, udvikle grundbevægelserne og udvikle balance.

Det sidste vi så valgte at se på er den alsidig personlig udvikling. Her er vores mål, at børnene udvikler selvstændighed og selvværd. At de har glæde ved at være ude i naturen og udviser nysgerrighed. Ligeså vil vi have fokus på at de får tro på deres egen mestring og udvikler tillid til sig selv, til andre og til naturen.

Teorier:

Flow

Flow er en tilstand, hvor børnene bliver så engagerede i at samle planter og kigge efter dyr at de glemmer alt om tid og sted for. Her vil børnenes nyde at være i naturen, så oplevelsen i sig selv vil gøre at børnene vil deltage i aktiviteterne, fordi de nyder det.

Når børnene er i flow zonen er der en balance mellem kompetence og opgavens sværhedsgrad, så det er vigtigt at aktiviteterne matcher børnenes forudsætninger og opgavens sværhedsgrad. Når børnene er i flow vil de være i harmoni med sig selv Det vil dog være svært at have alle børn i flow i alle aktiviteter, da der både kan være nogle børn som er vant til at komme i skolen og kigge efter dyr, og derved kan der opstå kedsomhed og ligegyldighed, da de i aktiviteten har høj kompetence og sværhedsgraden en for lav.

Men derimod kan man opleve det modsatte når vi skal samle planter og derefter finde ud af hvilke planter det er vi har samlet. Da børnene kan have en lav grad af kompetence om planter og derved kan sværhedsgraden opleves som værende for høj. Hvis børnene kommer i denne tilstand vil de opleve aktiviteten som besværlig og uoverskuelig da de ikke har så mange kompetencer og sværhedsgraden kan være for høj og dermed ikke kan klare det og dette kan resultere i følelse af nederlag.
Men selvom børnene på skift ender udenfor flowzonen og oplever enten kedsomhed eller stress er det ikke noget problem for undervejs i aktiviteterne vil de alle imellem få oplevelsen af at der en overensstemmelse mellem udfordringer og evner. Når børnene oplever at være i flow ved de opleve en stærk følelse af glæde og koncentration omkring de aktiviteter vi foretager med dem.

De fem elementer der oftest er til stede når man befinder sig en flow tilstand er:

• Fuld koncentration og opmærksomhed
  
  
• En høj grad af motivation
  
  
• Udfordringer og kompetencer der matcher
  
  
• Manglende tidsfornemmelse
  
  
• Fordybelse

(Børne- og undervisningsministeriet, 2022)


Deweys erfaringsbegreb

Samspillet mellem barn og miljø er centralt i forhold til børnenes erfaringsdannelse. Hans erfaringsbegreb er ikke kun kognitivt da de kropslige, emotionelle og moralske erfaringer spiller en lige så stor rolle. Erfaring for dewey er en dobbelt proces. Det går fra omgivelserne til barnet og barnet til omgivelserne. Viden er ikke det samme som erfaring. Viden kræver at erfaringerne bliver kommunikerede og justeret fra de andres erfaringer i gruppen.

“Erkendelsen af et naturligt udviklingsforløb opstår altid i forbindelse med situationer, der involverer en 'learning by doing' - man lærer ved at gøre. Færdigheder og beskæftigelse danner det første stadium af læringen” (Dewey, 2005, s. 202)

I vores aktivitet får børnene erfaringer med naturen i det de går ud og leder efter planter og dyr. Når vi tager planterne og billeder af dyrene med hjem og skal lave vores vendespil, kan vi sammen med børnene kommunikere om deres erfaringer, ved at tale om hvad de ser, hvordan bladene er formet og hvad der kendetegner dyrene, og på den måde være med til at identificere dem. Vi arbejder gennem learning by doing ved at de er med i processen, det er en hands-on aktivitet. De får færdigheder og beskæftiger sig med aktiviteten og dermed er vi, ifølge Dewey, med til at danne det første stadium for deres læring. (Ejby-Ernst & Stockholm, 2015, s. 43)

Referenceliste:

Børne- og undervisningsministeriet (2022, 15. august). Flow i undervisningen - hvorfor, hvornår og hvordan? emu danmarks læringsportal. https://emu.dk/grundskole/paedagogik-og-didaktik/undervisningsformer/flow-i-undervisningen-hvorfor-hvornaar-og

Ejbye-Ernst. N, Stockholm. D. (2015) Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag.