10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.
Som det efterhånden står klart, arbejder vi med vagtler. Vagtler er måske ikke det typiske dyr man møder i naturen, selvom de bliver mere og mere udbredt i Danmarks natur.
1. Aktivitet
Fugle er for de fleste pædagoger ikke en dyregruppe der så ofte bliver inddraget i den pædagogiske praksis. Grunden til det kunne være, at det er temmelig uhåndterbart at se på fugle, fordi de flyver væk, så snart man kommer tættere på. Derfor har vi tænkt at en aktivitet er, at komme tæt på fugle. I dette tilfælde jo vagtler. Vagtler hører under hvirvelløse dyr, ligesom fisk, padder, krybdyr, etc.. De lægger æg, som man endda kan spise. Vagtler er varmblodede og har fjer. Disse fjer adskiller vagtler/fugle fra andre dyr. Med vores aktivitet vil vi øge børnenes interesse for natur og udeliv og lade dem opleve og sanse naturens materialer.
Vi vil starte med at snakke om fuglen. Det er vigtigt at vi formulerer åbne spørgsmål, for at få gang i en dialog med børnene og fastholde deres koncentration. Disse spørgsmål skal støtte børnene i at reflektere og trække på deres egne erfaringer (hvis de har)
- Hvad kan vi se? → Næb, fjer, kløer (billeder)
- Hvilken farve har fuglen?
- Har den vinger?
- Kan den flyve?
- Hvordan bevæger den sig?
- Hvad spiser den?
- Billeder
- Sanseposer
Fjer og fjerdragt:
Vagtler er dækket af fjer. Fjerene gør at vagtlerne kan flyve, men har også andre funktioner. Udformningen af fjerdragten gør at vagtlerne krop er mere strømlinet. Fjerene fungerer som som isolering om vinteren. Der er nemlig forskellige lag. Tæt på kroppen sidder små dun, ovenover ligger så flere lag af fjer. Vi kan forestille os det som, når vi tager flere lag tøj på om vinteren. Fjerene sidder i fjersække, og kan reguleres af musklerne, således at vagtlerne kan regulere stillingen af fjerene og er i stand til at regulere deres kropstemperatur. Fjer er døde strukturer af hornstof, som man kan sammenligne med vores hår og negle.
Næb og kløer:
Et andet særligt kendetegn på vagtler er deres næb og kløer. Vagtlernes kløer er skældbelagt og har til funktion at gå, klatre og holde sig fast på forskellige overflade, men også til at fange og fastholde byttedyr. Ved at kigge nøjere på kløerne kan man få en masse informationer om dyrets specialiserede tilpasning, i forhold til levested, fødevalg, etc..
Ligeså fortæller næbet historier om hvor dyret lever, hvad den spiser og hvordan den håndterer sit udbytte.
Fuglens fordøjelse:
Vagtler har ingen tænder og sluger derfor maden. Kroen er en del af spiserøret hvor maden opbevares og dette er en udvidelse af spiserøret, dette sted gør det muligt for vagtlen at opbevare stor mængder føde, som på et senere tidspunkt kan fordøjes. Vagtlernes mave er delt i to og det første føden passerer er kråsen, denne er meget tyk og muskuløs ved vagtler.
I kråsen kværnes føden i mindre stykker og hjælper dermed fordøjelsen og det er en muskelmave. Da vagtler lever af små frø, vil der i kråsen og være småsten, som de sluger og disse er med til at muskelmavens bevægelser forstærkes. Den anden mave hedder kirtelmaven, hvor der er mavesyre, og det er her maden kommet til efter den har været igennem kråsen. (Fødevareeksperter, 2021)
Fuglens kald og sang:
Fuglesang er noget vi alle sammen kender og har hørt engang. Det er noget genkendeligt for børnene, så dette kan være et emne man kan komme i dialog om med børnene. Især vagtler har en meget genkendelig fuglesang. I nogle lande bliver de endda holdt som sangfugle. De bruger deres sang, for at kommunikere med hinanden (Ejbye-Ernst, Stockholm, 2015, s.131-145).
Herefter får børnene selv lov til at holde en vagtel. Det er på deres egne præmisser. Ingen bliver tvunget til at holde en vagtel. Her kunne det være spændende at se på Holgersens fem deltagelsesstrategier, som er:
- Passiv deltagelse (reception) → Barnet er beskæftiget med lytte, følge og iagttage. Barnets deltagelse kommer til udtryk gennem et koncentreret blik
- Støttende deltagelse → Barnet deltager kun med støtte
- Imitation → Efterligner det de andre gør, uden at give udtryk for forståelse af meningen.
- Identifikation → Barnet oplever aktiviteten subjektiv med et meningsindhold og gør det til sit eget.
- Elaboration → Barnet er nyskabende.
(Svendsen, 2016, s. 417- 437)
Børnene kan igennem dyrehold lære at udvikle omsorgsevne og ansvar overfor vagtlerne, ved at vi som voksne går foran børnene og udviser vores entusiasme, glæde og følelser. Vores væremåde vil smitte af på børnene, og derigennem være med til at lærer børnene, hvad der er god opførsel overfor vagtlerne.
Når børnene er med til at passe dem hver dag, vil de udvikle en interesse og derved opbygge en ansvarsfølelse overfor vagtlerne, og dermed vil børnenes evne til at udvise omsorg også styrkes. Dog skal vi igen gå foran børnene, da vi ikke kan forvente, at de formår at tage udgangspunkt i vagtlerne sociale behov og evt. konsekvenser ved overvægt, ved at de bliver fodret for meget.
Børnene vil behandle vagtlerne som kæledyr, og de vil oftest fungerer som en kammerat, man kan dele alting med og som lytter, uden at det bliver svaret igen. Den omsorg som opstår mellem vagtlerne og børnene vil i nogle tilfælde kunne overføres til ens egne kammerater. Derved kan det være med til at der opstår et (bedre) fællesskab mellem børnene. (Edlev, 2015, s. 165-166)
Set fra et børneperspektiv vil vi gerne opnå at børnene synes det er sjovt og spændende. Vi håber at aktiviteten kan styrke fællesskabet og måske endda skabe nye relationer. Børnene skal kunne håndtere det der foregår, det kræver at vi har en viden om målgruppen og ser dem udefra deres nærmeste udviklingszone. Hertil skal vi være opmærksomme på, hvordan børnene agerer og hvilke signaler de udviser. Sådan får børnene det bedste ud af aktiviteten. Desuden skal børnene blive set og hørt og få lov til at være medaktører. At børnene er medaktører, vil også hjælpe dem med at holde koncentrationen og interessen. Som sagt arbejder vi med børn der har forskellige funktionsnedsættelser. Her det vigtigt at børnene, altid ved hvad der kommer til at ske. Der er også en af grundene at vi har besluttet os for at være ude i et drivhus. Her er der ingen forstyrrelser. Børnene har mulighed for at fordybe sig. Desuden er det påvist at fuglesang virker stressreducerende.
11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
Vi afprøver vores dyrehold når vi skal besøge Fjordskolen til ude festival d. 31. august.
12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)
Vi var så heldige at få en hønsestald fra skolen, som vi måtte låne. Passende til buret, fik vi også en løbegård. Der var nogle ting der var i stykker, som vi reparerede. Vi kørte til Land og Fritid for at hente vagtlemad. Her fik vi lidt hjælp af en medarbejder, i forhold til pasning og pleje af vagtler. Da vi får kyllinger, er det vigtigt at maden er malet, så kornene ikke er for store. Vi hentede også noget strøelse, som vi senere fandt ud af, slet ikke er nødvendigt, fordi de sagtens kan løbe på jorden og have lidt savsmuld, når de er små. Strå og sand havde vi derhjemme, så det behøvede vi ikke at anskaffe.
Burets indrettelse er stort set fra vores biotop, hvor vi hentede forskellige grene, som skjulested til vagtlerne. Vand- og foderskål og varmelampen lånte vi fra skolen. Vi byggede også selv nogle gemmesteder. To af dem er af pap og den sidste har vi bygget af træ.
Vi har hentet vagtlerne fra en privat avler i Kolding. Vi havde mange spørgsmål til ham, fordi vi var lidt forvirrede i forhold til plejen og pasning. Dette skyldes at, der på nettet var mange forskellige holdninger om, hvordan man holder vagtler. Han stod til side med gode råd. Herefter viste han os rundt i hans voliere, hvor vi kunne se voksne vagtler. Her lærte vi, hvordan man kan se forskel på en han og hun. Derefter gik vi ind til kyllingerne. Vi måtte selv vælge hvilke tre vi ville have. Efter vi havde valgt tre, lagde vi dem op i transportboksen. Avleren var så sød at give os en stor spand savsmuld med, som vi kunne fordele forskellige steder i buret.
Fjer og fjerdragt:
Vagtler er dækket af fjer. Fjerene gør at vagtlerne kan flyve, men har også andre funktioner. Udformningen af fjerdragten gør at vagtlerne krop er mere strømlinet. Fjerene fungerer som som isolering om vinteren. Der er nemlig forskellige lag. Tæt på kroppen sidder små dun, ovenover ligger så flere lag af fjer. Vi kan forestille os det som, når vi tager flere lag tøj på om vinteren. Fjerene sidder i fjersække, og kan reguleres af musklerne, således at vagtlerne kan regulere stillingen af fjerene og er i stand til at regulere deres kropstemperatur. Fjer er døde strukturer af hornstof, som man kan sammenligne med vores hår og negle.
Næb og kløer:
Et andet særligt kendetegn på vagtler er deres næb og kløer. Vagtlernes kløer er skældbelagt og har til funktion at gå, klatre og holde sig fast på forskellige overflade, men også til at fange og fastholde byttedyr. Ved at kigge nøjere på kløerne kan man få en masse informationer om dyrets specialiserede tilpasning, i forhold til levested, fødevalg, etc..
Ligeså fortæller næbet historier om hvor dyret lever, hvad den spiser og hvordan den håndterer sit udbytte.
Fuglens fordøjelse:
Vagtler har ingen tænder og sluger derfor maden. Kroen er en del af spiserøret hvor maden opbevares og dette er en udvidelse af spiserøret, dette sted gør det muligt for vagtlen at opbevare stor mængder føde, som på et senere tidspunkt kan fordøjes. Vagtlernes mave er delt i to og det første føden passerer er kråsen, denne er meget tyk og muskuløs ved vagtler.
I kråsen kværnes føden i mindre stykker og hjælper dermed fordøjelsen og det er en muskelmave. Da vagtler lever af små frø, vil der i kråsen og være småsten, som de sluger og disse er med til at muskelmavens bevægelser forstærkes. Den anden mave hedder kirtelmaven, hvor der er mavesyre, og det er her maden kommet til efter den har været igennem kråsen. (Fødevareeksperter, 2021)
Fuglens kald og sang:
Fuglesang er noget vi alle sammen kender og har hørt engang. Det er noget genkendeligt for børnene, så dette kan være et emne man kan komme i dialog om med børnene. Især vagtler har en meget genkendelig fuglesang. I nogle lande bliver de endda holdt som sangfugle. De bruger deres sang, for at kommunikere med hinanden (Ejbye-Ernst, Stockholm, 2015, s.131-145).
Herefter får børnene selv lov til at holde en vagtel. Det er på deres egne præmisser. Ingen bliver tvunget til at holde en vagtel. Her kunne det være spændende at se på Holgersens fem deltagelsesstrategier, som er:
- Passiv deltagelse (reception) → Barnet er beskæftiget med lytte, følge og iagttage. Barnets deltagelse kommer til udtryk gennem et koncentreret blik
- Støttende deltagelse → Barnet deltager kun med støtte
- Imitation → Efterligner det de andre gør, uden at give udtryk for forståelse af meningen.
- Identifikation → Barnet oplever aktiviteten subjektiv med et meningsindhold og gør det til sit eget.
- Elaboration → Barnet er nyskabende.
(Svendsen, 2016, s. 417- 437)
Børnene kan igennem dyrehold lære at udvikle omsorgsevne og ansvar overfor vagtlerne, ved at vi som voksne går foran børnene og udviser vores entusiasme, glæde og følelser. Vores væremåde vil smitte af på børnene, og derigennem være med til at lærer børnene, hvad der er god opførsel overfor vagtlerne.
Når børnene er med til at passe dem hver dag, vil de udvikle en interesse og derved opbygge en ansvarsfølelse overfor vagtlerne, og dermed vil børnenes evne til at udvise omsorg også styrkes. Dog skal vi igen gå foran børnene, da vi ikke kan forvente, at de formår at tage udgangspunkt i vagtlerne sociale behov og evt. konsekvenser ved overvægt, ved at de bliver fodret for meget.
Børnene vil behandle vagtlerne som kæledyr, og de vil oftest fungerer som en kammerat, man kan dele alting med og som lytter, uden at det bliver svaret igen. Den omsorg som opstår mellem vagtlerne og børnene vil i nogle tilfælde kunne overføres til ens egne kammerater. Derved kan det være med til at der opstår et (bedre) fællesskab mellem børnene. (Edlev, 2015, s. 165-166)
Set fra et børneperspektiv vil vi gerne opnå at børnene synes det er sjovt og spændende. Vi håber at aktiviteten kan styrke fællesskabet og måske endda skabe nye relationer. Børnene skal kunne håndtere det der foregår, det kræver at vi har en viden om målgruppen og ser dem udefra deres nærmeste udviklingszone. Hertil skal vi være opmærksomme på, hvordan børnene agerer og hvilke signaler de udviser. Sådan får børnene det bedste ud af aktiviteten. Desuden skal børnene blive set og hørt og få lov til at være medaktører. At børnene er medaktører, vil også hjælpe dem med at holde koncentrationen og interessen. Som sagt arbejder vi med børn der har forskellige funktionsnedsættelser. Her det vigtigt at børnene, altid ved hvad der kommer til at ske. Der er også en af grundene at vi har besluttet os for at være ude i et drivhus. Her er der ingen forstyrrelser. Børnene har mulighed for at fordybe sig. Desuden er det påvist at fuglesang virker stressreducerende.
11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
Vi afprøver vores dyrehold når vi skal besøge Fjordskolen til ude festival d. 31. august.
12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)
Vi var så heldige at få en hønsestald fra skolen, som vi måtte låne. Passende til buret, fik vi også en løbegård. Der var nogle ting der var i stykker, som vi reparerede. Vi kørte til Land og Fritid for at hente vagtlemad. Her fik vi lidt hjælp af en medarbejder, i forhold til pasning og pleje af vagtler. Da vi får kyllinger, er det vigtigt at maden er malet, så kornene ikke er for store. Vi hentede også noget strøelse, som vi senere fandt ud af, slet ikke er nødvendigt, fordi de sagtens kan løbe på jorden og have lidt savsmuld, når de er små. Strå og sand havde vi derhjemme, så det behøvede vi ikke at anskaffe.
Burets indrettelse er stort set fra vores biotop, hvor vi hentede forskellige grene, som skjulested til vagtlerne. Vand- og foderskål og varmelampen lånte vi fra skolen. Vi byggede også selv nogle gemmesteder. To af dem er af pap og den sidste har vi bygget af træ.
Vi har hentet vagtlerne fra en privat avler i Kolding. Vi havde mange spørgsmål til ham, fordi vi var lidt forvirrede i forhold til plejen og pasning. Dette skyldes at, der på nettet var mange forskellige holdninger om, hvordan man holder vagtler. Han stod til side med gode råd. Herefter viste han os rundt i hans voliere, hvor vi kunne se voksne vagtler. Her lærte vi, hvordan man kan se forskel på en han og hun. Derefter gik vi ind til kyllingerne. Vi måtte selv vælge hvilke tre vi ville have. Efter vi havde valgt tre, lagde vi dem op i transportboksen. Avleren var så sød at give os en stor spand savsmuld med, som vi kunne fordele forskellige steder i buret.
Daglig pasning
Det er vigtigt at vagtlerne har fri adgang til mad og rent vand og i henhold til §2 i dyreværnsloven står der at “Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer (2017).” Ud fra §2 i loven kan man at der er nogle forhold man skal tage hensyn til i den daglige pasning.
I weekender aftale vi vi indbyrdes hvem der passer dem. Desuden hænger vi en seddel på buret, med vores navne og telefonnummer, så vi kan kontaktes når der er noget galt med vagtlerne Den ene måde er at vi finder nogen som kan overtage vagtlerne når vi er færdige med vores dyrehold, disse muligheder er vi allerede ved at undersøge på daværende tidspunkt.
Den anden mulighed vi har drøftet, var at vi kunne slagte vagtler, når vi nåede til vejs ende, men dette kan vi ikke gøre, da vi har draget omsorg for dem og derigennem opbygget et forhold til dem. Dette kan have en indflydelse på barnets følelsesmæssige og sociale udvikling og slagtning kan være med til at tricke latent angst for død hos børnene. Derudover kan børnene opleve at mister muligheden for opretholde nære, omsorgsfulde relationer som de havde opbygget til vagtlerne. (Edlev, 2016, s. 32)
Bortskaffelse
Der er flere forskellige måde man kan bortskaffe vagtler på.
Hvis vi havde valgt at bortskaffe vores vagtler på denne måde skulle man også være opmærksom på at der i dyreværnsloven §13 står hvordan det skal foregå hvis man skal aflive et dyr og hvordan det ikke må ske.
§ 13. “Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Aflivning ved drukning må ikke finde sted (2017).”
Hertil kan man gå på fødevarestyrelsens hjemmeside for at få flere informationer om slagtning. Der er særlige regler om, hvordan man skal slagte fjerkræ, herunder vagtler. Det er vigtigt at disse først bedøves. Fjerkræ der er < 3kg, skal enten få et slag i hovedet (et hårdt præcist slag, der forårsager alvorlige hjerneskader), ellers så kan der bruges manuel og mekanisk dislokation af halsen, som skal sikre at blodkarrene i halsen er brudt, der gør at dyret dør, som følge af cerebral iskæmi. Den sidste metode er brug af CO2 i høj koncentration. Her skal dyret udsættes for CO2 i så lang tid, at man er sikker på dyret er død (Fødevarestyrelsen, u.å.).
Der er forskellige måder man kan bortskaffe vagtler på, hvis de pludseligt går hen og dør. Man kan vagtler at begrave dem i haven, hvilket man nok ville vælge, hvis man har holdt dem som “kæledyr”, selv eller sammen med børn. Men nogle vælger også at smide dem i skraldepose også i skraldespanden, hvilket kan virke brutalt, hvis børn oplever det, eller man har et forhold til dem. I forlængelse heraf , hvis det er mange, kan man også købe en rød sæt genbrugspladsen, og stille dem ved siden af den almindelige dagrenovation.
Man kan også vælge at sende dem til kæledyrskrematoriet, hvilket man også gør med andre kæledyr (Danske Fjerkræ Forum, 2016).
Det er vigtigt at vagtlerne har fri adgang til mad og rent vand og i henhold til §2 i dyreværnsloven står der at “Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer (2017).” Ud fra §2 i loven kan man at der er nogle forhold man skal tage hensyn til i den daglige pasning.
I weekender aftale vi vi indbyrdes hvem der passer dem. Desuden hænger vi en seddel på buret, med vores navne og telefonnummer, så vi kan kontaktes når der er noget galt med vagtlerne Den ene måde er at vi finder nogen som kan overtage vagtlerne når vi er færdige med vores dyrehold, disse muligheder er vi allerede ved at undersøge på daværende tidspunkt.
Den anden mulighed vi har drøftet, var at vi kunne slagte vagtler, når vi nåede til vejs ende, men dette kan vi ikke gøre, da vi har draget omsorg for dem og derigennem opbygget et forhold til dem. Dette kan have en indflydelse på barnets følelsesmæssige og sociale udvikling og slagtning kan være med til at tricke latent angst for død hos børnene. Derudover kan børnene opleve at mister muligheden for opretholde nære, omsorgsfulde relationer som de havde opbygget til vagtlerne. (Edlev, 2016, s. 32)
Bortskaffelse
Der er flere forskellige måde man kan bortskaffe vagtler på.
Hvis vi havde valgt at bortskaffe vores vagtler på denne måde skulle man også være opmærksom på at der i dyreværnsloven §13 står hvordan det skal foregå hvis man skal aflive et dyr og hvordan det ikke må ske.
§ 13. “Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Aflivning ved drukning må ikke finde sted (2017).”
Hertil kan man gå på fødevarestyrelsens hjemmeside for at få flere informationer om slagtning. Der er særlige regler om, hvordan man skal slagte fjerkræ, herunder vagtler. Det er vigtigt at disse først bedøves. Fjerkræ der er < 3kg, skal enten få et slag i hovedet (et hårdt præcist slag, der forårsager alvorlige hjerneskader), ellers så kan der bruges manuel og mekanisk dislokation af halsen, som skal sikre at blodkarrene i halsen er brudt, der gør at dyret dør, som følge af cerebral iskæmi. Den sidste metode er brug af CO2 i høj koncentration. Her skal dyret udsættes for CO2 i så lang tid, at man er sikker på dyret er død (Fødevarestyrelsen, u.å.).
Der er forskellige måder man kan bortskaffe vagtler på, hvis de pludseligt går hen og dør. Man kan vagtler at begrave dem i haven, hvilket man nok ville vælge, hvis man har holdt dem som “kæledyr”, selv eller sammen med børn. Men nogle vælger også at smide dem i skraldepose også i skraldespanden, hvilket kan virke brutalt, hvis børn oplever det, eller man har et forhold til dem. I forlængelse heraf , hvis det er mange, kan man også købe en rød sæt genbrugspladsen, og stille dem ved siden af den almindelige dagrenovation.
Man kan også vælge at sende dem til kæledyrskrematoriet, hvilket man også gør med andre kæledyr (Danske Fjerkræ Forum, 2016).
Referenceliste
Danske Fjerkær Forum (2016). Bortskaffelse af døde høns. https://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=43874.0
Edlev, L.T. (2015). Natur og miljø i pædagogisk arbejde (3. udg.). Munksgaard
Edlev, L. T. (2016). Drabets didaktik. Kaskelot, (211), s. 30-33.
Ejbye-Ernst. N, Stockholm. D. (2015) Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis. Systime a/s
Fødevareeksperter (2022, 29.juni) Har mennesket kråse? Foodly https://foodly.tn/da/tips/4-4024/
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Fødevarestyrelsen (2019), Slagtning og aflivning af dyr.
Retsinformation (2017, 11. januar) Lovbekendtgørelse nr. 50. Bekendtgørelse af dyreværnsloven
Svendsen, S. (2016) 22. Musikalsk samvær med børn i dagtilbud. I: D. T. Gravesen (Red.), Pædagogik i dagtilbud (s.417- 437)
Kommentarer
Send en kommentar