OPGAVE D
Dokumentation og formidling
13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?
Vi vil prøve at gøre vagtlerne tamme, så børnene får nemmere ved at komme tæt på og evt. får lyst til at holde dem. På UC Syd holder vi vagtlerne i et bur med en tilhørende løbegård, dette skaber læringsmulighed for børnene ved, at de har mulighed for at stå udenfor buret og kigge ind på vagtlerne, og derved skabe et forhold til vagtlerne og mod til på sigt at komme ind til dem. Løbegården som man kan åbne helt op skaber mulighed for, at børnene kan sætte sig ind til vagtlerne og på denne måde komme helt tæt på dem. Hvis børnene i starten ikke er så trygge, kan de evt. skiftevis sidde på deres hus, så vagtlerne kun løber rundt ved deres fødder.
I forhold til fjordskolen har vi valgt at have vagtlerne i drivhuset, som er med til at skabe de rigtige forhold for vagtlerne, og det skaber også mulighed for at børnene kan komme tættere på vagtlerne. Derudover kan børnene sætte sig i drivhuset og lade vagtlerne komme til dem.
Både på UC Syd og Fjordskolen vil vi skabe en dialog med børnene om, at det er vigtigt, at man er rolig omkring dyrene, da de ellers kan blive skræmte og dermed vil flyve op, og måske kan de blive svære at få fat i, da de vil gemme sig.
Derudover skaber det også læring for børnene, når de er med til at fodre dem og gøre rent ved dem, og dermed skabes der en meningsfuldhed for børnene, og dette kan være med til at skabe erfaringer og viden, som for nogen kan være svært at få derhjemme. (Didriksen, 2008, s. 27)
14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)
Vi har talt om at vi kunne lave et skema med piktogrammer over hvordan buret er indrettet, på den måde kan børnene se hvor maden og vandet skal stå når de rengør og fodre vagtlerne.
På samme måde kunne vi lave et skema over dagen hvornår vagtlerne skal fodres og hvornår det skal gøres rent.
I vores aktivitet har vi også gjort brug af billeder af vagtlerne, samt deres mad for at tydeliggøre deres mad.
OPGAVE E
Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
Der var ingen af os der havde kendskab til vagtler og deres behov. Derfor har vi skulle undersøge mange ting, inden vi anskaffede os vagtlerne. Men der hvor vi købte vagtlerne, fik vi en masse gode råd, som var med til at afklare mange af vores spørgsmål. Dog havde vi lidt kendskab til høns og synes godt, at de kunne virke lidt skræmmende, hvis de evt. løber imod en, fordi de har den størrelse som de har. Derudover er det og nemmere at skabe et forhold til vagtlerne, fordi de er mindre og er nemmere at håndtere, og dermed ikke virker skræmmende som andre fugle/dyr kan være.
16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
Hvilke etiske hensyn skal vi tage til dyrehold i pædagogisk praksis?
I pædagogisk praksis vil nogen børnene blive følelsesmæssig knyttet til vagtlerne, og derfor kan vagtlerne har en indflydelse på barnets følelsesmæssige og sociale udvikling.
På den baggrund skal vi også tage hensyn til om det er etisk korrekt at slagte vagtlerne, da dette for nogle børn kan opleves som et tab af den nære og omsorgsfulde relation, som de har fået til vagtlerne, da de har mulighed for at røre og sidde med dem, og derigennem opnå en følelsesmæssig relation til dyrene. Derudover kan slagtning også være med til at tricke angst for død hos børnene (Edlev, 2016, s. 32).
Uanset om vagtlerne holdes i pædagogisk praksis eller derhjemme, har de krav på etisk hensyn, og dermed har børnene og vi som pædagogisk personale forpligtelser over for dyrene. Her skal vi som pædagogisk personale være opmærksomme på at vagtlernes behov bliver opfyldt, den smerte eller glæde som dyrene kan opleve, når børnene er sammen med dem, altså hvordan de bliver påvirket at børnenes relation til dem både fysisk og følelsesmæssigt (Det Dyreetiske Råd, 2016, s.6).
Her kan det etiske omhandle, at vi har ansvar for at vagtlerne har det godt, hvor de har adgang til foder og rent vand og at buret holdes tørt og rent, og at der sørges for at de altid har mulig for at skjule sig forskellige stedet i buret.
Ud fra et nytteetisk tilgang vil alle som kan føle smerte og og glæde have krav på etisk hensyn, både vagtlerne og børnene. Der kan dog opstå en udfordring i forhold til, hvilke dyr der falder indenfor kategorien, men if. Det Dyreetisk Råd, er der ingen tvivl om at det drejer sig som pattedyr og fugle (Det Dyreetiske Råd, 2016, s.7).
Vi talte meget om hvorvidt vi skulle slagtene vagtlerne da vi planlagde vores dyrehold. Vi syntes at det var en god ide, da det ville støtte læreprocessen i fra jord til bord. Det er den naturlige del af vagtlernes liv, til sidst at blive slagtet og spist. Dog syntes vi alle sammen det var grænseoverskridende at skulle gøre det. Da vi fik vores vagtler kunne vi også mærke at vi allerede havde fået en følelsesmæssig relation til dem, og blev enige om at vi slet ikke ønskede at de skulle slagtes.
17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
I forbindelse med vores dyrehold vil vi være med til at skabe viden gennem stimuli, da viden skabes i børnene med stimuli udefra, de typer for stimuli vi vil gøre brug af, er den følelsesmæssige -, færdighedsmæssige - og sociale stimuli.
Den følelsesmæssige stimuli vil vi gøre brug af, ved at børnene får mulighed for sanse med både deres syns-, høre-, lugte-, berørings- og følesans.
Synssansen vil vi gøre brug af, når de sammen med os skal være med til at fortælle, hvad de kan se på vagtlen - næb, fjer, klør og beskrive hvilken farve de har, om den har vinger, kan flyve og hvordan den bevæger sig.
Høresansen bruges, når børnene kan hører, hvordan vagtlerne kvidrer/synger sammen, og lugtesansen bruges, når vi sidder med vagtlerne og kan lugte dem, og derudover vil der også opstå lugte, når når fugle gør deres behov og den “lugt” der skabes fra deres foder.
Berørings- og følesansen kommer til syne, når børnene får mulighed for at rører ved vagtlerne eller selv sidde og holde dem. Her får de mulighed for at mærke deres bløde fjer og deres kropsvarme, som de afgiver. Den kommer også til syne, når børnene skal gætte hvad der er i sanseposerne, for her skal de føle sig frem til, hvad vagtlerne spiser.
Derudover kommer den følelsesmæssige stimuli også til syne ved, at de påvirkes følelsesmæssigt, når de opbygger et forhold til fuglene gennem det ansvar børnene har for at fodre, passe og pleje vagtlerne, så de har det godt.
Den færdighedsmæssige stimuli oplever børnene ved at prøve at deltage i den daglige pasning af vagtlerne, og når de skal prøve at have dem i hænderne, og derigennem opbygger en følelse af at kunne tage sig at et andet levende væsen og sørge for at alle de basale behov bliver opfyldt.
Den sociale stimuli opstår, når børnene er sammen om at skulle hjælpe hinanden med at tage sig af vagtlerne. Derved kan der opstå samarbejde i makkerpar eller i små grupper, men samtidig kan der også opstå små diskussioner i børnegruppen, da der kan være nogle børn, som har erfaringer med dyrehold hjemmefra, og derfor mener, at de ved bedre end deres kammerater. (Hyllested, 2009, s. 33)
18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?
Som nævnt ovenfor var der ikke nogen af os der havde nogen viden om vagtler, derfor gav det os god grund til at researche og lære alt hvad vi kunne om dem. Idet det er vores egne dyr, har vi også et ansvar overfor dem. Det er vores ansvar at leve op til dyreværnsloven og at drage omsorg overfor vagtlerne, ved at sørge for at de får frisk mad og vand og trives i deres gård.
Det har været lærerigt og sjovt at have dyrehold. Der er ingen tvivl om at vi er glade for vores vagtler og har lært meget af at skulle passe dem, og glædet os til at se dem hver dag. En lærerig oplevelse vi sagtens kunne finde på at give videre til et børnehold i vores praksis.
Referenceliste:
Det Dyreetiske Råd (2016). Dyreetik, dyrevelfærd og Det Dyreetiske Råd. https://detdyreetiskeraad.dk/fileadmin/user_upload/Dyreetisk_Raad/Publikationer/Udtalelser/Dyreetik__dyrevelfaerd_og_Det_Dyreetiske_Raad_-_okt_2016.pdf
Edlev, L. T. (2016). Drabets didaktik. Kaskelot, (211), s. 30-33
Hyllested, T. (2009). Underholdning eller undervisning? - naturfaglige ekskursioner til eksterne læringsmiljøer i hele skoleforløbet. Dafolo
Kommentarer
Send en kommentar